Årsagsanalyse betyder, at man arbejder sig baglæns fra et symptom til den tilstand, der skabte det, så løsningen fjerner problemet i stedet for blot symptomet på det. Det betegner en række metoder snarere end én enkelt.
- 5 Hvorfor'er — hurtig og mundtlig, passer til en ukompliceret årsagskæde
- Ishikawa-diagram — spreder søgningen over kategorier, så den ikke indsnævres for tidligt
- Fejltræsanalyse — til svigt med flere medvirkende faktorer
- Pareto-analyse — afgør, hvilket problem der overhovedet er værd at analysere
Hvor langt man skal gå tilbage, har et praktisk svar: til den sidste årsag inden for din kontrol, hvis fjernelse forhindrer gentagelse. Kæder fortsætter i det uendelige — en defekt kan spores til en indstilling, til en vedligeholdelsesplan, til et budget, til et marked — og at fortsætte forbi handlingspunktet er filosofi snarere end analyse.
En årsag kvalificerer sig som en rodårsag, når fjernelsen af den forhindrer problemet i at vende tilbage, og den forklarer observationerne. Begge dele er afgørende; en sandsynlig årsag, som ikke ville have frembragt det observerede mønster, er en hypotese, som ingen har testet.
At stoppe ved den menneskelige fejl er den klassiske brøler. "Operatøren fulgte ikke proceduren" beskriver, hvad der skete. Spørgsmålene derefter — hvorfor den ikke blev fulgt, om den overhovedet kunne følges, hvad der lod fejlen gå uopdaget igennem — er der, hvor analysen reelt starter.
