5 Whys sporer et symptom tilbage til dets årsag ved at spørge hvorfor gentagne gange, hvor hvert svar bliver emnet for det næste spørgsmål. Fem er en tommelfingerregel snarere end et præcist antal — du stopper, når du når noget, du kan handle på.
Styrken ved metoden er, at den er hurtig nok til at blive udført direkte i det rum, hvor problemet opstod, helt uden forberedelse og værktøjer. Det sætter dog også dens grænser: den følger én enkelt kæde, så et problem med flere medvirkende årsager vil blive besvaret med den, gruppen først kom i tanke om. Hvor årsagerne forgrener sig, vil en Ishikawa-diagram dække området ordentligt.
Kæden skal tjekkes baglæns såvel som forlæns. Læst nedefra og op bør enhver årsag sandsynligvis producere den ovenover; gør den ikke det, er kæden et sted gledet over i en fortælling, og de resterende svar er spekulation.
Det går galt, når svarene udpeger personer. "Fordi operatøren glemte det" afslutter analysen på det tidspunkt, hvor den burde starte — hvad der gjorde forglemmelsen mulig, og hvad der gjorde, at forsømmelsen passererede uopdaget, er de spørgsmål, der fører til noget nyttigt.
