Et Ishikawa-diagram — også kaldet et fiskebeins- eller årsag-virkningsdiagram — opstiller enhver sandsynlig årsag til et problem, grupperet i kategorier, så søgningen dækker hele feltet, før noget vælges.
Kategorierne er konventionelle startere snarere end faste regler. Fremstilling bruger typisk de seks M'er: metode, maskine, materiale, menneske (arbejdskraft), måling, miljø. Servicearbejde erstatter ofte med personer, proces, politik, sted. Det, der betyder noget, er, at sættet tvinger opmærksomheden hen på noget, den ikke naturligt ville gå til — værdien ligger i de kategorier, ingen havde lyst til at udfylde.
Det er en struktureret brainstorm og producerer hypoteser, ikke konklusioner. Outputtet er en liste over kandidater, der skal testes med data; at behandle den mest fyldige gren som svaret er den mest almindelige misbrug, fordi grenlængde måler, hvor meget gruppen vidste om en kategori, ikke hvor meget den bidrager.
Bygget alene arver det én persons antagelser, hvilket ødelægger formålet. Det kræver de folk, der udfører arbejdet, og det kræver uenighed — et diagram, som alle hurtigt blev enige om, har sandsynligvis kun registreret det, man allerede troede på.
