En samspilseffekt opstår, når effekten af én procesfaktor på en respons afhænger af indstillingen af en anden faktor. I forsøgsplanlægning (DOE) hjælper samspil med at forklare, hvorfor ændring af en temperatur, et tryk eller en anden driftsindstilling giver forskellige resultater under forskellige procesbetingelser.
Overvej et hypotetisk limningseksperiment med to temperaturer og to tryk. At hæve temperaturen fra 150 °C til 170 °C øger den gennemsnitlige bindingsstyrke med 2 MPa ved lavt tryk og med 10 MPa ved højt tryk. Forskellen mellem disse temperatureffekter indikerer et samspil. En anbefaling om temperatur skal derfor specificere den trykindstilling, som den forventede forbedring gælder under.
I praksis giver en faktoriel DOE teamet mulighed for at estimere samspil sammen med hovedeffekter. Et samspilsdiagram viser responsen på tværs af faktorkombinationer; ikke-parallelle linjer tyder på et samspil. Statistisk analyse vurderer derefter evidensen i forhold til eksperimentel fejl. Driftsbeslutningen afhænger også af, om den estimerede effekt har betydning i forhold til kravene, såsom en minimum bindingsstyrke.
Samspilsanalyse hører hjemme i DOE og støtter beslutninger i Improve-fasen i DMAIC. Forsøg med én faktor ad gangen kan overse samspil, fordi de undersøger ændringer, mens andre indstillinger holdes faste. Efter valg af en faktorkombination tester bekræftelseskørsler, om den forudsagte respons genskabes. Pilottestning kan derefter vurdere ydeevnen under rutinemæssige driftsbetingelser.
