En kontrolplan fastlægger, hvordan en proces overvåges, efter den er blevet forbedret: hvilke parametre der måles, med hvilken metode, hvor ofte, af hvem, og — den vigtigste del — hvad der sker, når en måling falder uden for grænserne.
Det sidste element er det, der rutinemæssigt udelades, og uden det er resten blot dataindsamling snarere end kontrol. En måling uden en defineret reaktion ændrer intet; den dokumenterer blot afvigelsen.
Grunden til, at den findes, er, at forbedringer aftager. Betingelserne ændrer sig, medarbejdere udskiftes, nødløsninger hober sig op, og inden for et år er gevinsten væk. En kontrolplan er forskellen på en forbedring, der holder, og en, der stille og roligt rulles tilbage, mens alle tror, at projektet lykkedes.
I DMAIC-sprog er dette Control-fasen gjort konkret, hvorfor et projekt, der lukkes uden en sådan, reelt ikke er afsluttet, uanset hvad afslutningsrapporten siger.
Planer slår fejl ved at dække for meget. Tyve overvågede parametre bliver ignoreret inden for en måned. Kontroller de få, der reelt forudsiger resultatet, og slip resten.
