En balancing measure er en beregning, der anvendes sammen med en primær forbedringsmåling for at opdage utilsigtede konsekvenser andre steder i en proces, såsom yderligere arbejdsbyrde for kureren som følge af hurtigere instrumentlevering.
I et DMAIC -projekt om tilgængelighed af kirurgiske instrumenter sporer den primære måling måske, om instrumenterne når operationsstuen til den aftalte tid. En balancing measure kunne spore personalets tidsforbrug i minutter på at afklare og håndtere hver anmodning. Et revideret anmodningsformat kan forbedre tilgængeligheden, samtidig med at det administrative arbejde for operationspersonalet øges. Måling af begge resultater giver projektteamet evidens til at beslutte, om ændringen skal vedtages eller revideres.
Måleplanen specificerer, hvis arbejdsbyrde der tælles med, hvilke aktiviteter der kvalificerer sig, og hvordan observationer stikprøveudtages. Baseline- og pilotmålinger kræver sammenlignelige definitioner og indsamlingsmetoder. Før pilottesten er teamet enigt om, hvilken stigning i tiden til håndtering af anmodninger der vil udløse en genoptagelse til overvejelse. Den beslutning bør afspejle kliniske krav og personalemæssige begrænsninger.
Balancing measures supplerer FMEA ved at kontrollere, om forventede bivirkninger opstår under en test. De afdækker også konsekvenser, som risikovurderingen overså. Inden for DMAIC hører de til under Measure-planlægning og Improve-evaluering. En Styringsplanen kan bibeholde en balancing measure, når risikoen fortsætter efter implementeringen, med en navngivet ejer og en tærskel for reaktion på øget arbejdsbyrde.
