Process mining er en metode til at analysere, hvordan en proces fungerer ved at bruge systemhændelseslogge til at rekonstruere aktivitetssekvensen for enkelte sager, såsom indkøbsordrer eller forsikringskrav.
En hændelseslog kræver et sags-ID, et aktivitetsnavn og et tidsstempel for hver registreret hændelse. I et DMAIC-projekt afgør sagsdefinitionen og måleafgrænsningen, hvilke registreringer der hører til i analysen. Teams bruger de resulterende procesveje til at undersøge afvigelser fra det forventede arbejdsflow og lokalisere gentagne trin, der kræver nærmere undersøgelse.
Overvej en fakturaproces, hvor 120 ud af 1,000 afsluttede sager indeholder en ekstra godkendelseshændelse. Process mining identificerer disse sager og viser, hvor gentagelsen sker. Hvis gennemgangen bekræfter, at kun 80 sager krævede korrektion, er omarbejdsandelen på sagsniveau 8%. De resterende gentagelser kan afspejle autoriserede godkendelseskrav. At tælle enhver gentaget hændelse som en defekt ville overdrive problemet.
Tidsanalyser kræver samme omhu. Et hul på to dage mellem fakturaregistrering og godkendelse kan inkludere en weekend eller en planlagt batch-frigivelse. Tidsstempler for færdiggørelse alene viser ikke, hvor lang tid en faktura ventede på en ledig godkender. En kapacitetsbeslutning kræver dokumentation for ressourcetilgængelighed og frigivelsesregler.
I DMAIC understøtter process mining Måle- og Analysefasen, mens SIPOC fastlægger omfanget, og en gemba-walk afdækker arbejde, der mangler i systemregistreringerne. Ishikawa -diagrammer og 5 Whys hjælper med at undersøge forklaringer, som loggene peger på. Styreplaner bør tildele ejerskab af hændelsesdefinitioner, da et ændret tidsstempel eller en ændret aktivitetskortlægning kan ødelægge sammenligneligheden med udgangspunktet.
